Priser

Priser på kiropraktiske ydelser

Den offentlige sygesikring

Sygeforsikringen Danmark

Andre sundhedssikringer

Pensionister / helbredskort

Patientforening

Kiropraktorordning - arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter

Sundhedsydelser - når arbejdsgiveren betaler





Priser på kiropraktiske ydelser

Kiropraktisk behandling er en del af det offentlige sundhedssystem. Kiropraktorerne er idag autoriserede. Det sikrer dig, at kun kiropraktorer, der opfylder de uddannelsesmæssige krav til at blive autoriserede af Sundhedsstyrelsen, har ret til at kalde sig kiropraktorer.

Prisen for behandling hos kiropraktoren er fastlagt i Landsoverenskomsten mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Dansk Kiropraktor Forening.
Dermed er prisen for ydelserne ens hos alle kiropraktorer i Danmark. Priserne justeres to gange årligt: pr. 1. april og 1. oktober.

Den aktuelle prisliste fremgår af Dansk Kiropraktor Forenings hjemmeside. http://www.kiropraktor-foreningen.dk

Den Offentlige Sygesikring yder tilskud til behandling hos kiropraktoren. Det sker nøjagtig som hos lægen ved at patienten kvitterer for behandlingen med det gule sygesikringsbevis. Patienten betaler sin andel af regningen til kiropraktoren, der afregner den enkelte patients tilskud direkte med Sygesikringen.

Der er ikke IKKE LÆNGERE BEGRÆNSNINGER i det antal kiropraktorbehandlinger sygesikringen giver tilskud til. Der gives nu tilskud til det antal behandlinger hos kiropraktoren, som den enkelte patient har brug for.

DER KRÆVES INGEN LÆGEHENVISNING for at få tilskud




Den offentlige sygesikring

Alle, der bor i Danmark, har ret til ydelserne fra den offentlige sygesikring. Sygesikringsbeviset dokumenterer, at du har ret til sygesikringens ydelser, og det skal medbringes ved alle henvendelser til kiropraktoren.
Ved flytning og navneskift får du automatisk et nyt sygesikringsbevis.
Dette bevis er gratis.

I andre tilfælde skal du betale for et nyt sygesikringsbevis - se afsnittet "Læge- og gruppeskift".

Sikringsgruppe 1
I denne gruppe skal du være tilmeldt en alment praktiserende læge. Lægen kan henvise dig til speciallæge, fysioterapeut og fodterapeut, mens du frit kan vælge tandlæge og kiropraktor. Alle udgifter til læge og speciallæge betales af sygesikringen. Der gives tilskud til behandling hos de øvrige.

Sikringsgruppe 2
I denne gruppe kan du frit vælge alment praktiserende læge, speciallæge, tandlæge og kiropraktor. Du skal have henvisning fra en læge til fysioterapeut og fodterapeut.
Den, der udfører behandlingen, bestemmer, hvad behandlingen koster. Der gives samme tilskud som til gruppe 1-sikrede, så du skal selv betale restbeløbet.

Læge og gruppeskift
Hvis du skifter læge, sygesikringsgruppe, eller hvis sygesikringsbeviset er tabt eller ødelagt, skal du betale for et nyt bevis. Det nye bevis kan du få på enten folkeregistret eller på dit områdekontor.

Prisen i 2006 er 155 kr., der skal betales forud. Det kan gøres online på Anmodning om lægeskift eller skift af sygesikringsgruppe

tilbage til toppen




Sygeforsikringen Danmark

Sygeforsikringen "danmark" er et gensidigt forsikringsselskab ejet af nu 1,8 mill. medlemmer. Formålet med "danmark" er at sikre medlemmerne de størst mulige erstatninger til deres sundheds- og sygdomsudgifter for det lavest mulige kontingent.

Sygeforsikringen "danmark" er ikke en konkurrent til Den offentlige Sygesikring, men et supplement på områder, hvor borgerne har betydelige egenudgifter.

Er du medlem af sygesikringen "danmark" ydes tilskud til kiropraktisk behandling, røntgenundersøgelse og genoptræning. Læs mere på www.sygeforsikring.dk

tilbage til toppen




Andre sundhedssikringer

En lang række forsikringer dækker udgifter til behandling hos kiropraktoren. Spørg dit forsikringsselskab eller din assurandør, hvis du er i tvivl.

Find mere om:
ALKA ulykkesforsikring
Rigtig mange arbejdsgivere har tegnet sundhedssikringer for medarbejderne. Tal evt.med din chef eller personaleafdeling for at høre nærmere om jeres ordning.
Danica Sundhedssikring
PFA Helbredssikring
Skandia Lifeline
Topdanmark Sundhedssikring




Pensionister / helbredskort

Pensionister kan få tilskud til kiropraktorhjælp lige som visse typer af medicin og anden behandling.
Førtidspensionister og helbredstillæg Helbredstillæg kan kun gives til førtidspensionister, hvis de er tilkendt pension før 1. januar 2003. Helbredstillægget udgør op til 85 % af pensionistens egen udgift.

Betingelser
For at få et helbredstillæg:
1. Må man ikke have en formue, der er højere end 54.600 kr. (2004).
2. Skal man have en personlig tillægsprocent, der er højere end 0.
3. Skal både medicin og behandling være tilskudsberettiget efter lov om offentlig sygesikring.

Man søger kommunen om at få et helbredstillæg, hvorefter kommunen vurderer, om udgifterne er nødvendige.

Den personlige tillægsprocent
Et helbredstillæg beregnes ud fra den personlige tillægsprocent. Tillægsprocenten står på den årlige pensionsberegning, som alle pensionister får senest 1. januar. Sådan regnes den personlige tillægsprocent ud.

Procenten regnes ud på basis af pensionistens og en evt. ægtefælle/samlevers samlede indkomst ud over pensionen. Har man som enlig en ekstraindkomst, der er mindre end 15.100 kr. om året (2004), er tillægsprocenten 100. Man vil derfor få udbetalt hele helbredstillægget.
Gifte og samlevende skal have under 29.900 kr. i ekstraindkomst for at få det fulde tillæg udbetalt.
Er indtægten højere, trappes procenten ned. Hvis man som enlig har en indkomst på over 52.300 kr. om året, bliver tillægsprocenten 0. Det samme gælder, hvis gifte eller samlevende tilsammen har en indtægt på over 105.000 kr. (2004).

Yderligere oplysninger Du kan få mere information hos din kommune.

tilbage til toppen






Patientforeningen

Patientforeningen KIROPRAKTIK & SUNDHED forbedrer vilkårene for dig selv og andre, der har brug for kiropraktisk behandling, og som ønsker hjælp og støtte til at leve et sundt og aktivt liv. Foreningen har ca. 35.000 medlemmer. KIROPRAKTIK & SUNDHED udgiver bladet Kiropraktik & Sundhed, der udkommer fire gange om året. Du kan vælge et rabatmedlemsskab til 185,- kr pr. år. Her får du 10 kr. i rabat pr. behandling hos kiropraktoren.
Find flere informationer på www.kiropraktikogsundhed.dk.

tilbage til toppen







Kiropraktorordning - arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter

Siden 2002 har det vaeret muligt for arbejdsgiveren at afholde de ansattes udgifter til røntgenundersøgelse og kiropraktisk behandling over driftsregnskabet. En ændring af ligningsloven vedtaget i 2002 har muliggjort dette. Ifølge loven kan arbejdsgiveren betale for ansattes sygdomsbehandling uden at medarbejderen skal medregne ydelsen i sin skattepligtige indkomst. Ordningen gælder også for selvstændige erhvervsdrivende.

En sundhedsordning indebærer indlysende fordele både for den ansatte og for virksomheden.

• Medarbejderen oplever en kiropraktorordning som et kontant udtryk for virksomhedens interesse i sin helbred og trivsel.

• For virksomheden er det vigtigt, at den ansatte kan komme i effektiv behandling uden ventetid. Ved mange lidelser betyder tidlig og effektiv behandling en forkortelse af sygdomsforløbet og dermed en hurtigere tilbagevenden til arbejdet. Erfaringer fra virksomheder som LEGO viser, at selv en lille reduktion i sygefraværet kan dække omkostningerne ved en kiropraktorordning.

• Fordelen ved kiropraktorordningen er, at virksomheden ved at samarbejde med den lokale kiropraktor, kun betaler for de faktiske behandlingsomkostninger og dermed ikke er bundet til en fast årlig udgift til forsikring eller sundhedssikring.

Det er enkelt at få en kiropraktorordning og kræver ingen formalia. Virksomhedsledelsen skal blot træffe beslutning om at refundere medarbejderens udgifter til kiropraktorbehandling og give skriftlig meddelelse herom til klinikken. Klinikken fremsender herefter faktura på behandlingsudgifterne til virksomheden. Betingelsen for skattefradraget er, at der har været faglig begrundet behov for den ydede behandling.

Dansk Kiropraktor Forening har udarbejdet en gratis folder om emnet, som udleveres i klinikken eller downloades her. Kiropraktor ordning

tilbage til toppen





Sundhedsydelser - når arbejdsgiveren betaler



Told og Skat har i september 2005 udarbejdet en vejledning til arbejdsgivere, der ønsker at tilbyde deres medarbejdere sundhedsydelser. Læse regler om sundhedsydelser

Selve ligningsvejledningen kan findes hos Told og Skat. http://www.erhverv.toldskat.dk
Spørgsmål vedrørende ordningen besvares gerne.


tilbage til toppen
Kiropraktisk Klinik Sæby     Sophus Falcks Vej 1L,
    9300 Sæby     Tlf: (+45) 98 46 13 12     fax: (+45) 98 46 26 22   

Webdesign af I-DESIGN